Nu er jeg for alvor i gang med en
forholdsvis normal hverdag med en proppet dagsorden, hvilket også har gjort, at
jeg slet ikke har haft tid til at fortælle om hvordan det hele går. Nu har jeg
opholdt mig langt væk fra den hjemmelige danske tryghed i lidt over 3 uger, men
heldigvis føler jeg, at jeg er landet et sted, hvor denne tryghed også er
finde. Jeg har det rigtig godt og jeg føler mig fyldt med glæde og spænding
konstant.
Dog føler jeg mig også fyldt med
træthed… konstant!
For 2 uger siden startede jeg på
privatskolen ”Jean Piaget,” som tvinger mig til at stå op kl. 6:00 om morgenen,
for at være der fra kl. 7:00 – 14:30 hver dag.
Bedre er dog, at jeg er iført en
skoleuniform, som i kan se et billede af få centimeter længere nede.
Jeg ved ikke selv, om jeg mener
ovenstående sætning ironisk eller ej, for på den ene side er det enormt rart,
at jeg ikke skal bruge tid på at sammensætte dagens outfit. (Læs: løbe rundt i
hele huset og være frustreret) Men på den anden side er det en skoleuniform og
den er grim og konservativ. Men det er jo heldigvis lige for alle!
Klar til første skoledag....
og klar til at løbe skrigende væk efter første skoledag.
Jeg er også så heldig, at det at stå tideligt op tit medbringer en smuk udsigt til månen.
De første par dage var rigtig hårde i skolen. Jeg var fyldt med frustration og synes alt ved skolen var det største tidsspild. Det synes jeg til tider stadig, da jeg ikke forstår særlig meget og derfor har svært ved at deltage aktivt. Dog hjælper det meget, at jeg allerede har fået gode bekendtskaber og at jeg kan mærke fremskridt dag for dag i forhold til sproget. For jeg kan jo godt se det fornuftige i, at jeg er går på en skole, for det giver enormt meget sprogligt hele tiden at høre sproget også selvom jeg ikke altid forstår det. Men jeg synes stadig det er hårdt og kedeligt, men jeg prøver så godt jeg kan at holde humøret oppe.
Det der især er med til at holde mit humør oppe er den familie jeg bor hos. De er så dejlige betænksomme og vi klinger perfekt! Derfor nyder jeg meget at tilbringe min tid med dem, om det så er imens jeg stressende propper noget mad i mig før privatundervisning eller ved hyggelige slappe-helt-af stunder!
De sidste par dage har været fyldt med planer, men enormt gode planer. Jeg fyldte i lørdags 18 år (!!!!!!!!!!!!!!!) og fejringen begyndte allerede onsdag aften, hvor jeg var til Rotary møde. Her havde min værtsmor sørget for en lækker lagkage og jeg fik overrakt penge, alt imens de sang mañanitaen(deres fødselsdagssang) for mig.
En af deres fødselsdagstraditioner er, at fødselaren skal tage et bid af kagen før den spises og nogle gange skubber de en, sådan man ender med at placere hele ansigtet i kagen. Heldigvis nøjedes jeg med et lille puf.
Mit værtsmor fortalte at hun engang havde brækket næsen, fordi hun blev skubbet så voldsomt. Så tror jeg bedre jeg kan lide at puste 18 lys ud eller skrige mens kagedamens hals bliver skåret over.
Fredag eftermiddag efter skole tog jeg, som alle de andre dage, til privatundervisning med min søde lærer Flor. Da jeg ville tage min bog frem, stoppede hun mig og sagde at det blev en lidt anderledes time i dag. I samme øjeblik kom alle fra afdelingen ind med kage og blomster. Åh hvor blev jeg glad!
Senere tog jeg ud og spiste med nogle venner fra min klasse, for at fejre min fødselsdag i Danmark. Jeg var nemlig så heldig at fylde år i 31 timer i år, så det skulle fejres og det blev det!
Da jeg efter en laaaaang dag endelig kom hjem til mit hus, blev jeg overrasket af en del af min familie som sprang frem og råbte: "Felicidades!!!" De havde sørget for alt hvad der hørte til en mexicansk fødselsdag; chilislik og piñata, så er vi godt kørende!
Det er lidt ligesom vores fastelavn. Her må du derimod slå alt hvad du vil, imens de andre synger en sang. Men når sangen er ovre, er det den næstes tur.
Vi samlede også grådigt slik ligesom i Danmark.
Jeg var så overvældet og fyldt op med fejring, allerede før det var min rigtige fødselsdag i Mexico!
Om morgenen stod jeg op til et dejligt skypeopkald med mine forældre, som viftede med danmarksflag og sang fødselsdagssang. Efterfulgt af en halv dag bare med tiltrængt afslapning og derefter en god taco!
Her vil jeg lige informere om, at det grønne er chili og at kødet er sindssygt godt, det er lidt ligesom kebab, bare meget bedre.
(Far, Jakob og Thomas!)
Om aftenen var jeg til fest sammen med andre exchangestudents, som bor i den samme by som jeg. Vi er 8-9 stykker som er i på exchange i byen lige nu, men andre som bor i byen men har været afsted deltager også. Mariel på billedet var sidste år i Tyskland.
Jeg havde nogle rigtige dejlige dage med meget mere fejring af mine 18 år end jeg forventet. Det var overvældende og det var dejligt!
Efter meget ventetid har jeg nu også endelig overstået bøvl med mit visa og kan lovligt opholde mig i Mexico det næste år! YESSSSSS
I denne uge står den på skole, men der er heldigvis hele tiden noget at se frem til, som pakker der er på vej eller en miniferie til Xalapa, hvor min værtsbror bor. Der tager jeg hen på fredag - onsdag.
Jeg håber jeg kom rundt om det hele, for nu vil jeg få noget søvn.
En masse glæde fra Mexico!
P.S
min adresse er:
Sine Ellen Søndergård
c/o Lugardo Alicia Osorio Broca
Pepe del Rivero 1273 Col. Gaviotas norte, C.P. 86090
9933000936
Villahermosa,
Tabasco
Mexico
og jeg kan godt lide sød lakrids, dumle, marabou, kreative ting - alt bliver modtaget med kyshånd!
