fredag den 28. februar 2014

San Valentín


Den 14. Februar fejrede vi San Valentín her i Mexico, hvilket er noget de går noget mere op i end vi gør i Danmark. De fejrer kærligheden, men de lægger også stor vægt på at fejre venskabet. I skolen havde min årgang fået til opgave at hjælpe, med at sælge balloner, roser, slik, fotos og sange,  og derefter dele tingene rundt på skolen iklædt englekostume, til de andre elever. Overskuddet gik til et børnehospital, som min skole har et stort samarbejde med. Det var en rigtig smuk dag med den dejligste stemning! 
















Jeg har fået mig en lille beundrer, han er nu min venindes lillebror så jeg fik både foræret bamse, roser og chokolade! Hahaha
















tirsdag den 18. februar 2014

Ikke forudset

I følge programmet skal man have 2 familier i løbet af året, for at opleve mest muligt. Jeg byttede derfor familie i søndags og bor nu ved familien Guzmán. Hvor jeg før kun havde mor og bedstemor i huset, har jeg nu både mor, far og endda en søster på godt 20 år! Det eneste jeg dog ikke har er wifi, så de mange planer jeg egentlig havde om at lave en masse indlæg er nu endnu mere uoverskueligt og endda lidt umuligt. Men det vigtigste er vel at vide, at jeg har det godt - og det har jeg! Så I må lige bære over med mig, imens jeg kæmper for, at få vist jer, hvordan min Valentins dag foregik og selvfølgelig resten af min tur, for nu tager jeg nemlig snart ud at rejse igen for at opleve hvad det centrale af Mexico har at byde på. Ellers er jeg lige nu spændt på at se, hvad hverdagen hos min nye familie bringer, og jeg kan allerede åbne sløret for at der er nogle ting der bliver meget anderledes, idet jeg før gjorde meget rent og havde meget ansvar for husholdningen, er jeg nu landet i den situation at de har en Rengøringsdame ansat til at gøre huset rent et par gange om ugen. Men det er dog en lille ubetydelig(okay jeg indrømmer det, liiidt betydelig) ting, dog synes det er enormt spændende at skulle skifte familie og opleve de forskellige værdier i hver og en. Dog savner jeg allerede min værtsmor Lugui og værtsbedstemor Violeta, da vi er endt med at få et rigtig dejligt åbent forhold til hinanden, men det heldige er dog, at vi ikke bor længere fra hinanden at vi kan ses. 

onsdag den 12. februar 2014

Tuxtla - 15.01.14 - Dag 1 - RUTA MAYA

Onsdag (d.15/1) samledes alle de  godt 60 rejsedeltagende udvekslingsstudenter i mit distrikt 4200, tiiiiideligt om morgenen i min by Villahermosa. Det gode ved min by er, at den er placeret forholdvis centralt i Mexico, hvilket også var grunden til, at den blev vores mødested, da de ankom fra mange forskellige stater. For den er ikke speciel flot eller fyldt med seværdigheder, så vi satte med det samme kursen mod Tuxtla, Chiapas, hvor vi ankom efter godt 4 timer i bus med glæde og spændte maver!
Vi tog fornemt hul på en seværdighedsfyldt rejse, ved at sætte os i en lille båd og nyde den smukke udsigt ved "El cañón del sumidero," hvor vi sejlede langs floden Grijalva, som er den samme der løber igennem Villahermosa, meget tæt på mit hus. 




Fuld fart fremad!



Det var ikke let at åbne øjnene med alllllt den vind og kinderne blev rusket godt igennem!
Det var et smukt syn da vi sejlede under broen og derefter med bjerge på begge sider!



"El arbol de navidad" Juletræet!

De fejrede sainten Guadalupe. Den lyserøde farve i bjerget er naturlig!


Jeg trak nitten med den våde plads!
Vi sluttede den smukke tur på floden af med en smuk sol der lige stille gik ned!
Vores tabascogruppe t-shirts! "Calmate wey, soy tabajqueño puej!" 
Derefter gik vi rundt og nød den, dog lidt klemte, feststemning i Tuxtla. Hver stat har sin traditionelle dragt, dette er en del staten Chipas' dragt.





Derefter tog vi på en kinesisk restaurant og spiste en masse friture, efter godt 12 timer uden mad! Derefter havde vi slap-af-aften på hotellet! I løbet af hele turen boede jeg på værelse med franske Doriane, estlandske Stella(dem på billedet) og brasilianske Giovanna.





Varme kram fra Mexico!