GODT NYTÅR! 

Regn < Sol

I Lørdags flygtede vi fra regnen og prøvede på at opsøge sol og strand, det lykkedes os med 2 timers kørsel og samtidig fik vi besøgt Violetas familie, som bor i en lille landsby, San Antonio Cárdenas, i staten Campeche.

I mens Violeta snakkede med sin søster, tog Luis, Lugui og jeg til Ciudad del Carmen, som er en ø, dog ikke med så mange flotte ting at se. Så vi nød havudsigten med petroleumsskibe, Empanadas og en Cappuccino

De havde også vikingekød!

Vi kørte tilbage til landsbyen, for at overnatte ved Violetas niece. 

Så stod vi op og tog en lille smuttur til stranden, desværre var vandet ikke så klart da det havde regnen meget. Men vi nød nu alligevel lidt sol og de store bølger!

Så spiste vi fisk

.. og kørte hjem med den dejligste udsigt!

Juleregn

Juleaften, som de kalder Noche Buena, her i Mexico blev desværre fejret lidt skuffende, ifølge en juleelsker som mig. Dog havde vi heller ikke heldet med os, da en masse koldfronter lige nu hærger over vores ellers så solrige himmel, og vi blev ramt af en maaaaasse regn. Det var rigtig ærgerligt og lidt svært at komme igennem, men nu har jeg i hvert fald prøvet en anderledes jul, og jeg er blevet bekræftet i, hvor dejligt juleaften bliver fejret i mit danske hjem. 

Jeg havde lovet at lave Risalamande, så det gik jeg troligt igang med at forberede aftenen før, imens jeg kunne høre regnen styrtet ned udenfor

Imens risengrøden blev gjort klar til fløde håbede jeg på at regnen ville stoppe..

.. men så stod jeg op til dette

Vi kunne ikke komme udenfor huset det meste af dagen, før regnen stilnede af i løbet af eftermiddagen

Jeg fik lavet min Ris a la mande

.. og Violeta sin kalkun

Desværre løb vi tør for gas, og på grund af den store mængde vand i vores gade, fik vi opfyldt tanken meget sent

.. og vi spiste derfor denne læææækre kalkun med grisefyld klokken 23 

Derefter spiste vi Ris a la mande og på trods af mangel på forskellige ingredienser, smagte den lææææækkert! De var vilde med den, dog var der ingen der fandt mandelen, og vi delte derfor mandelgaven i løbet af vores Harry Potter Marathon(vi kunne jo ikke lave så meget)

Udover et juletræ pyntede vi også op med et krybested, dog uden jesusbarnet.. 

.. men den 24. klokken 00:00 er det en tradition at synge en sang, imens man på skiftevis vugger jesusbarnet i sin farm og derefter putter ham ned i sin krybbe. (Vi havde to jesusbørn)

Derefter giver man hinanden en kæmpe krammer og ønsker hinanden god jul. Det var en sød tradition, som jeg godt kunne lide. 

Så kom min onkel Raul forbi, og vi skålede med et glas asti!

GLÆDELIG JUL - FELIZ NAVIDAD!

Posada

Da min værtsfamilie på sjældent vis ikke skulle fejre julen sammen i år, holdte vi d. 22 en Posada for familien. Posada svarer til danske julefrokoster, selvfølgelig med mangel på snaps, sild og rugbrød, men til gengæld med navnelodtrækning til gavebyt, dørsang og svedige mennesker. Den overdrevne varme den dag skyldtes at næsten hele min juleferie har været fyldt med regn, derfor hærgede overdrevet varme en enkelt dag indtil regnen atter brød løs.
Det var en stille og hyggelig aften med min familie!

Om formiddagen hjalp jeg min værtsbedstemor med at lave buñuelos, for at jeg kunne lære at lave dem. Det er en traditionel julesnack, som minder lidt om en blanding af æbleskiver og vandbakkelser, og smager rigtig lækkert! (Jeg inviterer på en omgang om et år!)

Så prøvesmagte vi lige, mmmmhmhmhmmhmhmh!

Så ankom gæsterne, nogle finere klædte end andre!

På traditionel vis sang vi posadaen, som er en sang man synger til hinanden, imens det ene hold mennesker står uden for døren og på syngende vis ønsker tilladelse til at indtræde til posada, hvorpå det andet hold mennesker står indenfor og svarer i sang. 

Sanger ender med glade vers man synger i fællesskab, imens ude-holdet indtræder til fest og glade dage!

Min onkel-Chema siger "Hola Dinamarcaaaaaa!"

Nu

.. og jeg har skrevet julekort i hans selskab.

..er julemanden ankommet til Tabasco

Derudover har jeg været til fin julefrokost med de højeste spidser i byen,
da denne frokost var arrangeret af præsidentens(af Tabasco) hustru

.. og jeg har også set Nøddeknækkeren i balletform

 Hurtigt fortalt:
NU ER DET JUL!

Jeg ønsker jer alle den dejligste jul, de dejligste tanker fra Mexico!

Miss World, gå hjem!

I starten af skoleåret  blev der reklameret for min skole Jean Piagets årlige skønhedskonkurrence Miss Jean Pi ’14. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er noget der hører til den mexicanske kultur, da de fleste stater hvert år afholder en skønhedskonkurrence, hvor hver deltagende pige repræsenterer en del af staten. Derudover udnytter de generelt hver en anledning for at afholde konkurrencer, hvilket resulterer i at forskellige steder også afholder mange konkurrencer, ligesom min skole afholder Miss Jean Pi ’14.

Jeg var lidt i tvivl om, om det var noget en lille dansker som jeg havde lyst til, men så huskede jeg mig  selv på, at jeg, før jeg tog afsted, satte mig for, at sige ja til alle oplevelser og udfordringer jeg bliver tilbudt, næsten lige meget hvor grænseoverskridende eller syret de end er – for lige meget hvad, ender de med at blive uforglemmelige! Ligesom denne konkurrence, som jeg selvfølgelig valgte at sige ja til!

Vi var 16 piger på alderen 15-18 år, som valgte at deltage. Vi startede ud med at præsentere os selv for alle skolens klasser, endda små børn på 3 år, for at få reklameret for hvem der havde valgt at deltage.

Derudover fik vi taget billeder

..som blev hængt op på skolen.

Vi fik taget endnu flere billeder

.. men disse blev dog udstillet i et storcenter!

Derudover har vi i mange dage øvet en time efter skole, hvilket resulterede i små to timer for mig, da min mor hører godt til indeunder "den typiske mexicaner", i hvert fald når vi snakker om at ankomme-sent-tendensen!
NØJ HVOR JEG BRUGER MEGET TID PÅ AT VENTE!

Vi var også til et "sådan-skal-du-opføre-dig-udadtil-for-du-er-nemlig-en-princesse"-kursus

..dog foretrak jeg mere at opbygge venskaber og spise pizza!

Vi har også trasket rundt og ledt efter kjole, sko og alt det løøøøøse! Heldigvis er jeg heldig med altid at have godt selvskab, her i form af min kusine Tita

Der blev ikke sparet på noget so helst

.. heller ikke pine!

Vi var også i avisen!

Der var generelt mange forberedelser, som (jeg ved ikke om i kan fornemme det ;-)  var liiiige ved at gå mig til hovedet, dog var det skide fedt og det medbragte minder om nogle dejlige stunder og et godt sammenhold!

Men endelig kom dagen, som vi alle havde ventet på! 

Jeg vågnede op og var godt klar, spændt, glad, bange

Vi mødte alle op godt spændte og ikke stylet!

Men så ankom min søde Oli-mand-dame og gjorde noget ved det!

Jeg var klar

..og mine fans var klar!

Showet bestod af to dele. Den første var med temaet "Charleston" og jeg elskede det! Vi dansede og gik catwalk, alt imens vi tillod os at fyre den op for attituden!

Vores danse-lærer

Mine valgfagspiger og vores lærer, Gurli Gris!

Melanie, som går i min klasse, vandt sidste år og var derfor i blå

Min final-pose, som endte ud i... ja dette hahaha se oste-armen

Så klædte vi om og gjorde os klar til 2. del af showet, som bestod i at balancere i høje hæle og iføre sig fiiiin og fornem kjole. Jeg kunne heldigvis tage det med ro, da jeg var en af de sidste, så det gjorde jeg, dog pressede nerverne lidt på ved tanken om de høje hæle, de mange mennesker og den lange tur jeg skulle gå i det laaaaaangsommeste tempo!

Men jeg blev præsenteret med denne fine video på storskærm 

.. og så sprang jeg ud i det!

Det var skide fedt og jeg faldt ikke, wuuuhuuu!

Så blev vi alle præsenteret endnu engang, og derefter blev det tid til afgørelsen imens den overdøvende lyd af "Sine, Sine, Sine, Sine.....!!!!!" lød.

Den vildeste titel man kunne vinde var selvfølgelig "Miss Jean Pi 14", men derudover var der også "Miss Elegant," "Miss Fotogen" og "Miss Sympati." Dog løb jeg ikke afsted med en officiel titel (her vil jeg lige bemærke, at Mexico jo også er et land præget af korruption for ikke at tale om diskrimination ;-) ) men jeg sluttede denne dejlige oplevelse af, med den dejligste følelse af værdighed, glæde og lykke.

Især rørte det mig meget, at en masse mennesker havde lyst til at bruge sin tid på at møde op og støtte op om mig og heppe på livet løs. Disse kære mennesker på billedet, som består af udvekslingsstudenter, familiemedlemmer og rotarymedlemmer, er kun en del af min fanskare, da hele min klasse også mødte trofast op og mere til.

I skulle bare have set min bedstemor svinge løs med bannere, dét var det hele værd! 

Mine dejlige internationale venner befandt sig også blandt publikum, og endda med et banner hvorpå der stod "SINE, LA MEJOR!", som betyder "SINE, DEN BEDSTE!"

Osiiiiiiiiriiiis

Det var bestemt de dybe ar i min pengepung værd og jeg er nu blevet en smuk oplevelse rigere!

Vi fejrede vores glæde med en after-fest og jeg ankom til mit hus utrolig træt men sindssyg glad og klar til at hoppe i min seng!

Hvor er det godt at jeg har taget ja-hatten på!